Folk kom til i skibe eller til lands med deres håndværk eller varer de havde fra handel eller vikingetogter. Man havde avlsdyr med og fik bragt nyheder vidt, man dystede og lærte sig nyt i en tid for længe siden før trykkerier eller internet.
”Fritidsvikingerne” på Ishøj Vikingemarked er ganske almindelige mennesker, der nyder at formidle sider af vikingetiden så autentisk som vi magter til interesserede og at dele vores interesse med hinanden.
Vi er fascinerede af datidens dygtige håndværk, enkelheden i livsførelsen og at et ord var et ord.
Vi er alle aldre, børnefamilier, singler som udfordrer hvordan man klarede sig med datidens lavteknologi i alskens vejr.
Der udover har vi alle vores forskellige niecher: Sølvhåndværk, brikvævning, ridning på islandske heste, våbenkundskab, madlavning, smedning, træskæreri, ølbrygning eller kendskab til datidens tro og de gamle sagaer.
Vi glæder os til at mødes i 2011!
Handel og håndværk
Alting var håndlavet i vikingetiden. Kvaliteten var i top for ting skulle kunne holde længe. Vi kan kalde vikingetidens værktøj ”lavteknologisk”, men for blot 100 år siden kunne en tømrer betjene en bredbil og en økse ikke ulig faconen i vikingetiden. Fritidsvikinger reproducerer arkæologiske fund fra vikingetiden, lader sine børn lære at lave mad ved bål og snitte med kniv eller garve skind og eksperimenterer med værktøj kendt i vikingetiden. Godt håndværk var rigdom!
Vikingerne havde mønter og sølvringe at brække af som betalingsmiddel, men de fleste ting blev byttet væk. Jo finere håndværk, jo flere ville gerne bytte og jo stærkere blev vikingens netværk og familie.
I dag kan vi beundre smukke fund på museer, men vi beundrer også fritidsvikinger der mestrer dét håndværk, de formidler.
I Ishøj har det viste håndværk og varerne til salg en meget høj standard og måske kan man stadig gøre en byttehandel!
Heste
I vikingetiden var heste transportmiddel og mad.
De var sekundære i en tid, hvor vande bandt landområder sammen i stedet for i dag, hvor de skiller ad. Dengang var der ikke veje, som vi kender dem i dag, men spor hvor terrænet var farbart og de fleste gik til fods. Heste var hurtigere og man kom længere på en dagsrejse, men de var også dyrere at fodre på om vinteren end kvæg.
I vikingetiden var nytteaspektet vigtigt og nytten af en hest kunne også være status. I mytologien havde guden Odin en hest så god og hurtig at den endda kunne flyve.
Hestene på Ishøj Vikingemarked er alle islandske og så nær vikingetidens heste som vi kan komme. De bliver dagligt brugt til hyggeridning, konkurrenceridning og undervisning og i Ishøj dét vi kan kalde ”Midgårdsrytteri”, hvor vi som på Ishøj Vikingemarked viser hestenes mod og tilpasningsevne, udvikler autentiske bidsler, hovedtøjer og sadler så også dén del viser heste brugt som i vikingetiden.
Vi demonstrerer ridning med håndheste, med sværd, som pakdyr og deres specielle gangart tölt.
Krigere
På et vikingemarked er der selvfølgelig vikinger!
Ordet "viking" var oprindelig ikke noget, man var, men nærmere en aktivitet. Man sagde, "at drage i viking", hvilket dækkede over det at sejle ud og plyndre.
På Ishøj Vikingemarked kan du møde krigerne, som hele året træner i kamp med rigtige vikingevåben såsom sværd, spyd og økser. Kampene følger faste regler, og det betyder, at når krigerne slås, så er det ikke med aftalt udfald, men en reel kamp, hvor både evner og held er afgørende.
Hos krigerne kan du få en snak om vikingetidens våben og selv prøve en ringbrynje og holde et sværd. Det kan også være, at krigerne vil slås med dig, hvis du er heldig (eller måske uheldig!!!)
Historiefortælling
Saftige historier, drama, forklaringer på livsspørgsmål: De nordiske historier har det hele!
Den mundtlige overlevering var måden at få informationer på og at få mange oplevelser på.
Kun i den alleryngste tid af menneskeheden har historier været nedskrevet. Sagaer og andre gamle nordiske tekster, er nedskrevet længe efter de blev fortalt og længe, længe efter de opstod, men det det dem vi bruger som kilder i dag.
Med fortælling kan man rumme det væsentlige i en historie, resten bliver glemt.
Noget af det væsentlige er sprogets måde at skabe billeder på og de gamle nordiske historier er rige på billeder.
Fortælling er en kunst og en sprogets dans med tilhørerne. Eskimoerne havde sang-kamp i stedet for at slå hinanden ihjel i tvister på sparsomt beboede bygder; vikingerne havde kvad til ros og hån. Det talte sprog var stærkt og vi tror ”man tænkte før man talte”.
Lege
Bla bla bla
Øl
Bla bla bla
Koncert med Asynje
Som noget nyt er der i år koncert lørdag aften på Ishøj Vikingemarked.
Pressemeddelelse: Nordisk Ur-folk for moderne ører
I Asynjes musikalske univers bliver hedenske tekster, trylleformler og eddadigte som måske aldrig før er sat til musik, vakt til live af traditionelle nordiske musikinstrumenter og stemningsskabende elektroniske klange og beats.
Et galleri af smukke gamle instrumenter sætter en spændende scenisk såvel som klangmæssig ramme for en stemningsmættet koncert.
Blandt disse finder vi instrumenter som drejelire, nordisk sækkepibe, mandola, overtonefløjter, vikingelyre samt selvfølgelig menneskets røst.
Asynjes musik trækker veksler på de oldgamle musiktraditioner der har ursprung i de nordiske landskaber og henter inspiration i den nordiske historie, mytologi og ikke mindst naturen, som direkte repræsenteres fra scenen i samples og i ”natur-percussion” som sten, blade og drivtømmer.
Asynje er:
Nanna Barslev
Er en stilsikker sangerinde som smukt fortolker de oldgamle tekster og samtidig puster helt nyt liv i traditionen. Medvirker desuden i orkestrene Gny og Huldre.
Martin Seeberg bratsch, violin, fløjter, lyre, jødeharpe, og div. percussion. Kendes bl.a. fra orkestrene Sorten Muld, Instinkt og Valravn.
Søren Hammerlund drejelire, mandola, nøgleharpe og elektronik. Medvirker desuden i orkestrene Valravn og Virelai.
Mads Kjøller-Henningsen fløjter, sækkepiber, drejelire, oktavmandolin og div. percussion. Medvirker desuden i orkestrene Gavn og Deas.